• cafe-slusegaard (2)
  • cafe-slusegaard (3)
  • cafe-slusegaard (4)
  • cafe-slusegaard (8)
  • cafe-slusegaard (17)
  • cafe-slusegaard (18)
  • cafe-slusegaard (19)
  • cafe-slusegaard (25)
  • cafe-slusegaard (26)
  • cafe-slusegaard (27)
  • cafe-slusegaard (28)
  • cafe-slusegaard (31)
  • cafe-slusegaard (32)
  • cafe-slusegaard (38)
  • cafe-slusegaard (39)
  • cafe-slusegaard (40)
  • cafe-slusegaard (44)
  • cafe-slusegaard (46)

Det sker

Her på siden vil du kunne følge med i
aktiviteterne på Café Slusegaard og i
Anjas Julelade.


Kom og få nogle spændende oplevelser.


Vel mødt, Anja & Preben

Gran- og Julegran Snaps


Lavet på de nye spæde granskud

-de lysegrønne skud bliver omhyggeligt håndplukket og sorteret, hvorefter de langsomt afgiver , både deres fine aroma og nuance af granskov.

Tilsmagt med Bornholmsk honning.

En mild og fyldig snaps, med en fin og sart smag af gran.

35% vol.

Baggrunden for vores Gran Snaps.


Idéen til vores Gran Snaps opstod ved lidt en tilfældighed.. vi havde i længere tid talt om, hvordan vi kunne ”trække vores juletræs produktion” indenfor i vores hyggelige Café på Slusegaard, skabe en helhed i virksomheden eller sammenhæng.

En dag da vi var ude i markerne, det var finregn men solen skinnede og det var en dag i forsommeren i juni og vejret var lunt, bemærkede vi duften, duften af den fine gran, som du selv garanteret også har oplevet på en tur i skoven -tænk hvis man kunne tage den duft og putte den på flaske! Det var sommeren 2017.

Vi klippede lidt gran og kom det frimodigt i en flaske vodka, hvor svært kan det være.. Det viste sig noget sværere end som bare så. Uger blev til måneder og den der gran snaps ting smagte kun dårligere og dårligere. Til sidst opgav vi, det i flasken ville aldrig blive drikkeligt, ikke behageligt drikkelig i hvert fald.

Men idéen poppede hele tiden op, minderne om den der duft, den måtte kunne indfanges på flaske.

Det blev vinter og frost. Christian har en baggrund indenfor vin og der er jo icewine i Tyskland, måske var det knopperne, de frosne knopper der var nøglen?

-kort fortalt (og flere flasker vodka) -det var det så IKKE..

det blev mildest talt til noget der mindede om græsk retsina vin -på EPO (på det her tidspunkt er der efterhånden hældt en hel del ellers udmærket vodka i kloakken).

Efter vinter kommer vor og juletræernes knopper brister og bliver til små fine lysegrønne bløde babyskud helt yderst på grenene.

En del af disse skud plukker vi i processen med juletræs produktionen af, da de ellers giver en bunke ekstra arbejde med håndsaksen senere på året.

Der var, utroligt nok, stadig vodka på hylden i den lokale Brugs i Pedersker, så vi plukkede en håndfuld skud og druknede dem i vodkaen, satte låg på og ventede. Allerede dagen efter havde skudene afgivet lidt farve. Ugen efter kunne vi ikke vente længere, der skulle lige smages.. Den var ikke perfekt, så langt fra -men smagen af de fine granskud kunne svagt anes og farven var vidunderlig lysegrøn, det kunne altså lade sig gøre! Det var i 2018.

Nu skulle processen ”bare lige justeres” -det tog et år med mange forsøg (og ja, endnu mere vodka og nu også forskellige ”rå” snapse som forsøgs base) -vi havde endelig noget der kunne bruges.

Nu skulle der så bare plukkes nogle kg. granskud, som vejer de der 1-2 gram pr. stk. så der kunne eksperimenteres videre og få overtalt gæster i caféen til, villigt og på egen ansvar, at ligge ganer til, hvilket overraskende nok ikke var så vanskeligt endda.

Juni 2019 var snapsen så udviklet, syntes vi, at vi dristede os til at kontakte Nexø spritfabrik med vores idé og resultat -kunne det overhovedet bruges til noget, eller bildte vi os bare ind, at det også smagte godt?

Det stod hurtigt klart, at dette ikke var et fælled. Lidt flere justeringer i mængder, rå alkohol og trækketider og lidt sødme fra Bornholmsk honning var nøglen til perfektion.

I Juni 2019 gik vi fra at have en ”køkkenbords snaps” til rigtig produktion.

Og i august kom de første ”rigtige” flasker Gran snaps til Slusegaard.

Nu havde vi vores Gran snaps, nu skulle den så kastes for ”løverne”.

I september 2019 tilmeldte vi vores Gran snaps til DM for kryddersnapse og blev nr. 1 vores kategori ”Kan drikkes godt til mad” og nr. 3 samlet – og fik disse pæne ord fra dommerne:

En lang rejse fra en lidt skør idé til virkelighed, men sikke en rejse!

-Håber du vil nyde vores Gran snaps (ved stue temperatur) med samme glæde og begejstring som vi har udviklet den.

Hilsen alle på Slusegaard


FORHANDLERE

Dagli`Brugsen Pedersker
Pedersker Hovedgade 58, 3720 Aakirkeby

Bornholmerbutikken i Torvehallerne
Rømersgade 18, 1362 KBH. K

Dagli`Brugsen Svaneke
Nansensgade 11, 3740 Svaneke.

Dagli`Brugsen Gudhjem
Jernkaasvej 1, 3760 Gudhjem.

Super Brugsen Allinge
Østergade 30, 3770 Allinge.

Dagli`Brugsen Snogebæk
Hovedgaden 21, 3730 Nexø.